Alstrup Kirke
Vestligt i landsbyen Alstrup med en flot udsigt over Louns Bredning ligger kirken, der stammer fra den første halvdel af 1200-tallet. Den er bygget af granitkvadre på skråkantsokkel.
Kirken har et nyt tegltag og består i øvrigt af et romansk kor og skib samt et tårn for vestenden af kirken. Tårnets ældste del går tilbage til 14. århundrede. Tårnet blev uretmæssigt revet ned i 1772, og i 1946 kom der igen tårn på kirken rejst på det gamle fundament. Tårnet er bygget af mursten og er hvidkalket ligesom våbenhuset, der blev bygget i slutningen af 1800-tallet.
Kirkens rundbuede syddør er i brug i dag, mens norddøren er forsvundet ved omsætning af kvadrene. Derimod kan endnu ses en smal tilmuret præstedør på nordsiden af kirken.
Prædikestolen er fra den tidlige renæssance omkring 1575, enkelt udført med rudeformede felter.
Døbefonten er ligesom alteret af granit. Dåbsfadet er af sydtysk oprindelse fra ca. 1575.
Kirkeskibet, som hænger midt i kirken, stammer fra 1925 og er udført af landmand Niels Mejlstrup, Alstrup, hvis familie stadig bor i sognet. Skibet er udført som håndarbejde, og enkelte dele stammer fra bl.a. en gammel spinderok.
Kor og skib har bjælkeloft. På det kvadremurede alterbord står tre gotiske figurer. I midten Maria Magdalene ved Kristi kors, ved siderne Maria, Jesu moder, og Johannes. Figurerne er fra en sengotisk altertavle fra omkring 1450.
Keramikeren Hanne Hansen har lavet to fade til kirkens udsmykning. De hænger henholdsvis i våbenhuset og i koret. Kirkehvælvingen og korsformen har givet inspiration til udformningen af begge fade. Fra kristendommen trækkes der motivmæssigt linjer tilbage i tiden til hedenskaben med thorshammer, soltegn og helleristninger.
Palle Jensen, Alstrup, har udført og skænket dels et krucifiks og dels en granitskulptur til kirken.
Krucifiksets motiv er den sejrende Kristus med kongekrone. Det er udført af 2-3.000 år gammelt moseeg fundet ved Trend Å og er ophængt på skibets nordvæg i år 2000.
Granitskulpturen blev nedlagt i plænen uden for våbenhuset i 2005. Den bærer titlen »Efter«.
