Farsø Koret

Farsø Koret

Farsø Koret

# Fokus på ...

Farsø Koret

I august 2006 blev Farsø Koret oprettet med Kirsten Svensmark Møller som korleder. Hun blev på posten indtil 2019, hvor Kim Bernt Jensen tog over.

Kim har hele sit liv beskæftiget sig med musik. Da han en påske blev bedt om at spille i kirken til alle gudstjenesterne, fik han lyst til at dygtiggøre sig på det område. Det blev så begyndelsen på en uddannelse som organist og korleder fra Vestervig Kirkemusikskole. I dag er han organist ved Ranum, Malle og Vilsted kirker.

Ud over et virke som solomusiker, pianist og kapelmester har han siden 2017 været dirigent for koret Arosia i Aars samt for det ret nye kor i Nørager.

Farsø Koret er tilknyttet Farsø kirke og øver hver tirsdag i Farsø Sognegård fra kl. 17 til 18.30. At medvirke ved gudstjenesterne nogle gange om året er en vigtig del af korets opgave.

Kim mærker stor velvilje fra præsten og menighedsrådet, og han sætter stor pris på den gode og positive stemning, han har mødt i det store og velfungerende kor, hvor repertoiret er bredt.

Bente Saarup

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed