Af sognepræst Niels Iver Juul, Farsø

At vente med håb

For fire år siden var jeg på besøg i byen Ramallah, der ligger i det palæstinensiske selvstyreområde. Her mødte jeg en præst, som jeg havde været på kursus sammen med i Wittenberg.

Gensynet med ham gjorde et stort indtryk på mig. Han fortalte mig, at han og mange af hans landsmænd havde mistet alt håb, fordi de langvarige fredsforhandlinger var brudt sammen. Men så tilføjede han: »Lykkeligvis har jeg som kristen et håb!« Og det er det, som det skal handle om i kirken på søndag.

Dette håb er så vigtigt, fordi det har den egenskab, at det ikke kan briste. End ikke i den situation, hvor alt andet ramler på grund af den ondskab, der er så meget af her i vores verden.

Og hvad er det så for et håb, der er så stærkt? Det er ikke ét, der skabes af ord, vi kan formulere. Nej, det er en person, som altid har eksisteret, og som vil blive ved med at gøre det til evig tid. Og det er Jesus Kristus. Han, der var med ved skabelsen, blev siden sendt til jorden for at skabe en udvej for os. Han er og bliver vores håb, fordi han har lovet, at han en dag vil komme for at gøre alting nyt.