02/07/2024 0 Kommentarer
Sogneindsamling søndag 8. marts
Sogneindsamling søndag 8. marts
# Nyheder Louns-Alstrup-Strandby
Sogneindsamling søndag 8. marts
Louns-Alstrup-Strandby
Menighedsrådet i Louns-Alstrup-Strandby bakker op om Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling søndag 8. marts.
Verdens fattigste lider allerhårdest under klimaforandringerne. Går du med søndag 8. marts, giver du livsnødvendig hjælp til dem, der står i første række, når oversvømmelser eller tørker rammer.
I Etiopien, Sydsudan og Zimbabwe sulter millioner af mennesker, fordi tørken hærger, og høsten slår fejl år efter år. I Nepal, Bangladesh og Myanmar forsvinder livsgrundlaget, når voldsom regn skyller jorden væk, eller når floderne går over deres breder.
Overforbrug af jordens ressourcer har skabt en global klimakrise. Det er for alvor gået op for os, at vi må ændre vores egne vaner og komme vores medmennesker til undsætning. Et konkret og godt sted at starte er at tilmelde dig Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling, hvor de indsamlede penge skal hjælpe dem, der rammes hårdest af klimaforandringerne.
Derfor opfordrer vi alle – børn som voksne – til at gå en tur for verdens fattigste og klimaet, når Folkekirkens Nødhjælp afholder husstandsindsamling.
Vil du have en hyggelig søndag og samtidig slå et slag for verdens vigtigste sag? Så kontakt allerede nu Bettina Nørgaard Pedersen på telefon 25 32 59 93 for at melde dig som indsamler. Du kan også melde dig som indsamler på www.blivindsamler.dk
I Strandby mødes vi kl. 10 i Strandby Sognehus, og i Louns-Alstrup mødes vi kl. 12 i Hvalpsund Sognehus.
Kommentarer