Midfaste

22. marts 2020

Af sognepræst Niels Iver Juul

Farsø

Livets brød

For os er brød noget håndgribeligt, der er fremstillet af mel, gær, olie, salt og vand. Og intet af det, er noget, vi forbinder med Gud. For det første er han en person, og dernæst er han usynlig. I virkelighedens verden vil han derfor ikke kunne mætte os.

Men når vi tænker sådan, går vi glip af noget. Hvis vores liv skal komme i balance, må vi også have den åndelige dimension med. Det må vi, fordi sult er noget mere end en fysisk følelse. Den er også noget, som kan mærkes og føles, når vores sjæl løber tør for brændstof. Det giver sig udtryk i en dyb følelse af tomhed.

Det er en følelse, vi alle kender. Og fordi den dræner os for humør, forsøger vi at få den til at gå væk. For eksempel ved at give os hen, drømme eller ved at begrave os i arbejde.

Men følelsen bliver ved med at være der bag det hele. Derfor er vores forsøg på fortrængning også en dårlig løsning. Vi skal i stedet fokusere på Jesus Kristus, for han er, som han selv siger det: ”livets brød”. Og så fortsætter han: ”Den, der kommer til mig, skal aldrig sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”