02/07/2024 0 Kommentarer
Svingelbjerg og Foulum kirker er med i digital julekalender
Svingelbjerg og Foulum kirker er med i digital julekalender
# Nyheder Ullits-Fovlum-Svingelbjerg
Svingelbjerg og Foulum kirker er med i digital julekalender
Viborg Stift viser fra 1. søndag i advent og frem til jul en digital julekalender med vores lokale sognepræst og kunstanmelder Troels Laursen som vært. Julekalenderen med titlen "Ventetid" består af korte filmklip af 3-5 minutters varighed fra 27 forskellige kirker i det midt- og vestjyske. Blandt dem er Svingelbjerg kirke og Foulum kirkegård.
Optagelserne til serien begyndte i august, hvor værten Troels Laursen og fotograf Henrik Helms har kørt Viborg Stift tynd for at stille skarpt på smuk kunst tilsat poetisk eftertænksomhed.
-Jeg er optaget af, hvad de kunstværker fortæller om den kristne tro, og hvordan de tolker den menneskelige tilværelse. Og på den her rundtur vil jeg gerne være med til at åbne en flig af den skatkiste, vi har af den nyeste kirkekunst og deres fortællinger, fortæller Troels Laursen.
Indslaget fra Svingelbjerg kirke vises den 17. december, og den 23. december kommer indslaget fra Foulum kirkegård.
Serien kan fra på søndag ses på viborgstift.dk/ventetid og vil også blive bragt som fire adventsafsnit på TV Midtvest.
Kommentarer