02/07/2024 0 Kommentarer
Digital indsamling til verdens fattigste
Digital indsamling til verdens fattigste
# Fokus på ...
Digital indsamling til verdens fattigste
Vær med, når en digital udgave af Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling løber af stablen søndag, 14. marts 2021.
Gør en forskel - meld dig som digital indsamler i Louns, Alstrup og Strandby sogne.
For andet år i træk sætter Corona-pandemien en stopper for den traditionelle indsamling. Men det betyder ikke noget for dem, vi hjælper, om støtten er samlet ind fysisk eller digitalt. Det betyder noget, at den når frem.
Lige nu står problemerne i kø for verdens fattigste. Klimaforandringernes konsekvenser er en realitet, samtidig har corona været med til at forværre problemer, der eksisterer i forvejen: Sult, ulighed og konflikter.
Derfor kan du gøre en verden til forskel ved at melde dig som digital indsamler hos din indsamlingsleder. Så kontakt allerede nu Bettina Nørgaard Pedersen på mail:
flemmingbettina@hotmail.com for at melde dig som indsamler, så bliver du tilmeldt et link, som du deler med dine kontakter - fx. på Facebook.
Det er også en mulighed at støtte Folkekirkens Nødhjælp direkte med et beløb. Du kan støtte ved at sende en SMS til nummeret 1911.
Skriv TRÆ og støt med 75 kr.
Skriv VAND og støt med 150 kr.
Skriv KLIMA støt med 300 kr.
Du kan også støtte med MobilePay på nummer 114400 med et valgfrit beløb. Pengene går til forskellige projekter, som folkekirkens nødhjælp administrerer. Når vi samler ind, går pengene blandt andet til klimahjælp som:
- Træplantning, der modvirker jordskred og kan bremse voldsomme oversvømmelser.
- Vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand.
- Køkkenhaver og nye afgrøder, der kan klare tørke og omskifteligt vejr.
Hele uge 10 foretages der indsamling, som kulminerer søndag den 14. marts 2021.
Tak for enhver gave stor som lille til Folkekirkens Nødhjælp.
På vegne af Folkekirkens Nødhjælp:
Indsamlingsleder i Louns, Alstrup og Strandby sogne
Bettina Nørgaard Pedersen
Kommentarer