På søndag er det Trinitatis søndag. Altså en særlig helligdag, hvor vi fejrer den treenige Gud. Altså Guds person. Søndagen bliver i kirkens kalender efterfulgt af det, vi kalder trinitatis-tiden, som varer ca. et halvt år indtil advent. Trinitatis-tiden bliver også kaldt den festløse tid, fordi vi ikke har nogle af de klassiske kirkelige højtider i den periode.

Trinitatis søndag er som særlig helligdag lidt glemt. Nok fordi den kommer i hælene på nogle andre mere promoverede helligdage. Og måske fordi den handler om Guds person, hvilket alle de andre søndage også på hver deres måde handler om. Trinitatis fejrer det, som vi altid har. Men det er også det, der er vigtigt ved Trinitatis søndag. At vi fejrer Guds involvering i vores liv i vores hverdag. Noget, som er fantastisk, men som man måske godt kan tage for givet.

Er det så vigtigt, at det bliver særlig fejret Trinitatis søndag? Det er jeg ikke sikker på. Næste søndag er det lige så fantastisk, at den treenige Gud er til stede i vores liv. Og derfor bør hver gudstjeneste være en fest, hvilket også afspejler sig i, at det hedder at fejre gudstjeneste. Så lad os hele året fejre og glæde os over, at vi har en Gud, som elsker os og vil være en del af vores liv.

Rasmus Hauge Madsen, sognepræst i V. Hornum, Hyllebjerg og Flejsborg