Den kristne tro er ikke en religion, der er skabt af mennesker, og Gud er ikke en tanke, et begreb eller et billede. Han er alle tings ophav samtidig med, at han er genløseren og livgiveren. Og det gør en stor forskel, for hvor man inden for de andre religioner stræber efter det guddommelige, må vi regne med, at Gud kommer til os for at hjælpe os og for at give os den tro, hvis dybe indhold er håbet og den kærlighed, der er størst af alt. Men det kunne kun lade sig gøre på en måde. Det var ved, at Gud selv gik ind i vores historie.

Det fortælles om den russiske forfatter Leo Tolstoj, hvis far var en rig godsejer, at han en lang tid prøvede at underkaste sig de kår, som bønderne på hans fars gods måtte leve under. De var livegne, retsløse. Men så opdagede han en dag: De tager dig ikke alvorligt. De ved, at du når som helst kan falde tilbage på din rige far.

Sådan var det ikke med Gud, da han kom til jord. Han var fuldt og helt et menneske, som du og jeg. Som barn var han derfor helt afhængig af sin mors omsorg og kærlighed, og som voksen levede han ikke et privilegeret liv. Han måtte i endnu højere grad end så mange andre lide under frygt, modsigelse og modgang. Det måtte til, hvis Guds ønske skulle opfyldes om, at mennesket ikke, og det hverken i liv eller død, skulle være alene. Derfor er Jesus også så stor en gave til os, og følger vi ham, skal vi ikke vandre i mørket, men have livets lys.

Niels Iver Juul, sognepræst i Farsø.